Oversigt
Job
Ledig stillinger hos FineNordic
FineNordic sælger brugskunst og interiør til private såvel online som i egen fysisk butik i Sønderborg. FineNordic har et stort udvalg af etablerede danske mærker, herunder GreenGate, Ib Laursen, Maileg, RICE og mange flere, i alt over 10.000 varenumre. FineNordic har stor succes og vækst som e-handelsvirksomhed og sender hver dag et stort antal ordrer afsted til private i Danmark, hele Europa, og det meste af resten af verden.
Ledige stillinger på lageret i Sønderborg
Lagermedhjælpere i Sønderborg (med variabel arbejdstid)
Vi søger lagermedhjælpere til dag- og weekendarbejde på vores lager i Sønderborg. Fx studerende på sabbatår.
Primære Arbejdsopgaver
- Plukke ordrer, gående med plukkevogn med brug af håndscanner
- Pakke ordrer, stående ved pakkebord, til forsendelse som postpakker, 0-20 kg, hovedsageligt småpakker under 5 kg
- Varemodtagelse, udpakning og sortering
- Almindelige lageropgaver som oprydning og rengøring
Vi forventer
- Du er i god form og trives med fysisk arbejde i konstant bevægelse
- Du kan og vil arbejde i højt tempo med høj kvalitet, især når det er nødvendig for at opfylde deadlines
- Du er mødestabil og ansvarsbevidst og går op i at gøre et godt stykke arbejde affektivt
- Du er fleksibel, så du kan møde ind når behovet er der
Vi tilbyder
- En arbejdsdag i bevægelse med varierende opgaver
- Et godt og uformelt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring af erfarene kollegaer
- Fleksibilitet mht planlægning af ferie og fridage
- Hyggelig lille personalegruppe med søde kollegaer, såvel unge som erfarne
- Timeløn: 160 kr/time. Søndagstillæg: Gange 1,3 (30%)
Arbejdstider
Du får en kombination af planlagte vagter og tilkaldevagter. Arbejdstider tilrettelægges primært mandag-fredag i tidsrummet 9-17 samt lørdage og søndag i tidsrummet 8-16.
Det ugentlige timetal varierer efter virksomhedens behov, fx ca. 15-20 timer/uge stigende op til 37 timer/uge i julesæsonen.
Arbejdssted
Elholm 25, 6400 Sønderborg.
Opstart
Snarest
Send din ansøgning straks til os på e-mail job@finenordic.com (kun e-mail, tak). Skriv gerne Lagermedhjælper i emnefeltet og vedhæft både cv og foto. Vi holder samtaler løbende, så send straks din ansøgning!
Lagermedarbejdere i Sønderborg (fast stilling, fuld tid eller deltid)
Vi søger lagermedarbejdere til vores lager i Sønderborg. Det er en fordel hvis du har erfaring fra et andet lager, med butiksarbejde, eller hvis du har arbejdet for en webshop.
Primære Arbejdsopgaver
- Plukke ordrer, gående med plukkevogn med brug af håndscanner
- Pakke ordrer, stående ved pakkebord, til forsendelse som postpakker, 0-20 kg, hovedsageligt småpakker under 5 kg
- Varemodtagelse og indplacering af varer på lageret med håndscanner
- Kvalitetskontrol, trimning af hylder og lagerstatus
- Håndtering af returpakker fra kunder
- Almindelige lageropgaver som oprydning og rengøring
- Evt. arbejde med truck/stabler i begrænset omfang, hvis du har truckcertifikat (ikke krav)
Vi forventer
- Du er i god form og trives med fysisk arbejde i konstant bevægelse
- Du kan og vil arbejde i højt tempo med høj kvalitet, især når det er nødvendig for at opfylde deadlines
- Du er mødestabil og ansvarsbevidst og går op i at gøre et godt stykke arbejde affektivt
- Truckcertificat er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder
- En arbejdsdag i bevægelse med varierende opgaver
- Arbejde i en spændende virksomhed i udvikling
- Grundig oplæring af erfarene kollegaer
- Fleksibilitet mht planlægning af ferie og fridage
- Hyggelig lille personalegruppe med søde kollegaer, såvel unge som erfarne
- Løn: 160 kr/time, eller mere efter kvalfikationer
- Pension betalt af virksomheden efter 1 måneds ansættelse: 7,7%
Arbejdstider
Arbejdstider: mandag til torsdag 8:00-16:00, fredag 8:00-15:30. Søndagsarbejde kan forekomme til afspadsering gange 1,5.
Fuld tid eller deltid: Ansættelsen kan være fuld tid eller deltid. Ønsker du deltid kan det fx opfyldes ved at møde senere nogle dage og/eller en ugentlig fridag efter nærmere aftale.
Arbejdssted
Elholm 25, 6400 Sønderborg.
Opstart
Snarest
Send din ansøgning straks til os på e-mail job@finenordic.com (kun e-mail, tak). Skriv gerne Lagermedarbejder i emnefeltet og vedhæft både cv og foto. Vi holder samtaler løbende, så send straks din ansøgning!